Junglen

Storbyen omtales ofte som en jungle, en asfaltjungle. Men der er en anden jungle, der er langt vigtigere for dig. Det er en jungle i dig selv – en jungle af påvirkninger, overtalelser, beslutninger og fortrydelser, en jungle af uopfyldte ønsker, en jungle af fantasier, en jungle.

Problemet med en jungle er, at den omgiver én; den forhindrer én i at bevæge sig. Den forhindrer én i at have en tydelig retning, for i junglen [inde i dig] har du ingen retning. Der er ingen retning.

Men det er et reelt problem, ser du, for du blev faktisk født med et større formål med at være i verden, og et større formål kræver en større retning. Så du blev født med en skæbne: noget at bevæge dig hen imod, noget at opfylde.

Dette er ikke et produkt af dine ønsker eller dine præferencer eller andres ønsker for dig: din families ønsker eller din kulturs værdier. Denne større retning, dette større formål, denne større skæbne blev givet dig, før du kom til denne verden. Den bor i dig nu og venter på at blive opdaget.

Tragedien er, at der ingen vej er ud af denne jungle, undtagen ved at finde denne tydelige retning, og den kan du ikke selv opfinde. Den er ikke et intellektuelt foretagende. Du kan ikke regne den ud eller pusle den sammen, for det at opdage den, er ingen rationel proces. Den er iboende i dig. Du bliver nødt til gerne at ville have den, du bliver nødt til at påkalde dig den, og når den begynder at dukke op, må du have selvtillid nok til at begynde at følge den.

Overalt, hvor du ser, er der junglen. Du kan høre lyden af storbyen bag mig, folk der haster i alle retninger. Men, hvor sjældent er det ikke, at nogen har en klar retning i livet? Hvor sjældent er det ikke, at nogen er begyndt virkeligt at opleve og følge det større formål, som blev givet dem, før de kom? Folk er rastløse; de ved ikke rigtig, hvad de skal foretage sig. Stræbsomme, undertrykte, distraherede lever de i junglen.

Du kender denne jungle, for du har selv boet i denne jungle. Og måske er du i tidens løb, gennem skuffelse og i øjeblikke af selværlighed, begyndt at indse, at dit liv ikke bevæger sig, hvor det burde bevæge sig hen.

Dette er noget for dig at opleve, at overveje: Lever du virkelig det liv, du ved, du skulle leve? Hvis du er ærlig, vil du mærke sandheden om, hvad dette betyder og siger dig. Og du vil også se, at du lever i en jungle. Dit sind er fuld af tanker og overtalelser, konditionering – alle de ting, der overlapper det sande formål, der venter i dig.

Nogle mennesker kommer til dette erkendelsessted, som et resultat af dyb skuffelse eller desillusion i relation, i arbejde, i en hvilken som helst forfølgelse i livet. Og de kommer til at stille et større spørgsmål: ”Hvad er jeg her egentlig for at gøre? Hvad er det, der virkeligt vil opfylde mit liv og ikke blot mætte mig i øjeblikket eller distrahere mig med en eller anden form for behagelig aktivitet, som kun varer et par øjeblikke?”

Det er ved at erkende, at du ikke lever det liv, du burde leve, som kan sætte gang i den virkelige rejse ud af junglen. Og rejsen ud af junglen er mulig, fordi dit formål og din skæbne allerede bor i dig. Ellers ville du aldrig kunne finde den. Du kan ikke finde den i junglen. Du kan ikke finde den mellem verdens endeløse meninger og teorier og teologier. Den må være noget, der genlyder dybere i dig.

Så, vendepunktet er, når du begynder at søge noget større i dit liv, noget som ikke blot er påbudt dig af din familie eller af din kultur, men noget som du ved er der, selvom du endnu ikke kan definere det. Dette indleder vejen ud, fordi Gud har givet dig styrken til at finde vejen ud.

I Guds Nye Åbenbaring til verden kaldes denne magt for Kundskab. Den er her, når du er klar, klar til at begynde at få dig selv ud af et gammelt liv, der aldrig ville kunne opfylde dig, til et nyt liv i verden: et nyt liv med formål, et nyt liv med relation, et nyt liv, der kan opfylde din skæbne.

Og Kundskab, som eksisterer under og hinsides dit intellekts overflade, vil ubønhørligt arbejde hen imod dette, at orientere dig i den rigtige retning. Og når først du begynder at bevæge dig i den rigtige retning, begynder der at komme en følelse af rigtighed over dit liv. Men den slår ikke helt igennem; den står endnu i kontrast til alle junglens virkninger, der endnu er i dig. Men du begynder at mærke, at der er et tidspunkt, hvor du er rigtig med dig selv, og et tidspunkt, hvor du ikke er rigtig med dig selv. Dette giver dig den kontrast, du skal bruge, for at skelne din vej ud af forvirringens jungle, junglen vedd at leve et vilkårligt liv – et liv uden formål, mening eller sand retning.