Livets Fire Søjler


Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 12. oktober, 1994
i Boulder, CO

Living the Way of Knowledge
Volume 3 > Living the Way of Knowledge > Chapter 2

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Et hvilket som helst stort liv må have et stærkt fundament, og i næsten alle tilfælde tager dette fundament meget lang tid at etablere. Du er selv i gang med at udvikle dette fundament, og i den grad, du er, samt den grad af succes, du har med det, vil afgøre, hvilket slags liv, der kan etableres, og hvordan det kan opretholdes.

De mennesker, der har erkendt deres formål for tidligt, har sjældent haft kapaciteten til at opretholde og støtte et sådant liv, og deres større gaver kunne ikke blive overgivet, selvom de i udgangspunktet udviste et ægte løfte.

Ligesom du har bygget et fundament for dit personlige liv i verden gennem mange års udvikling og læring, udvikler du også et fundament for dit større liv og formål gennem mange års forberedelse og læring. Tålmodighed er her meget vigtig, såvel som stor tiltro. Tiltro er afgørende, for i udgangspunktet kan du ikke se resultatet af dine handlinger. Du kan ikke forstå, hvad du forbereder dig på. Du kan ikke se, hvad der vil blive bygget på dette fundament, som du nu bygger på, og derfor virker det som en lang og besværlig opgave at etablere dette fundament, som du har brug for for dit liv. Men dette fundament er påkrævet og kan ikke undgås. Du kan ikke bare få resultatet, uden at forberede dig på det. Du kan ikke bare få belønningen, uden at fortjene den og uden at udvikle evnen til at opretholde og støtte den.

Uanset hvad du etablerer i dit liv, er det kun så stærkt som fundamentet under det, og derfor er fundamentet den vigtigste del. Når først dit fundament i livet bliver stærkt, kan der føjes store ting til det og bygges på det, og disse ting vil stå. Så vil de også kunne klare og udholde livets trængsler og forandringens vinde.

Det er derfor vigtigt at bygge et fundament, og det er her, vi skal begynde. Mange mennesker er for utålmodige til, på en bevidst måde, at involvere sig i dette. De søger at få resultatet så hurtigt som muligt. Vær meget forsigtig her, for en stor struktur vil ikke stå og vil ikke være til gavn, hvis den ikke har det nødvendige fundament. Den vil kollapse. Den må understøttes og vedligeholdes.

Indenfor din personlige make-up må du have karaktér og kapacitet. Lad os nu beskrive disse ting. Karaktér opbygges ved at blive stærk og være beslutsom, tålmodig og opmærksom. Karaktér er ikke personlighed. Karaktér er en vedvarende styrke, viljen til at vente, en fokuseret beslutsomhed og en tålmodig tilgang. Det er karaktérens elementer. Det er her dit personlige sind bliver stærkt nok til at være et redskab for Kundskab.

Karaktéropbygning foregår på det personlige sinds niveau, hvilket er det sind, som du har tilegnet dig, siden du kom til verden. Dit personlige sind må være stærkt. Det kan ikke etablere formål, mening og retning i livet, og det kan ikke være grundlaget for, at et større liv kan etableres og ydes som bidrag her i verden. Og det personlige sind alene kan bestemt ikke modstå forandringerne i verden i dag eller i verdens fremkomst i det Større Fællesskab. Til dette har du brug for et større fundament. Du har brug for et ægte fundament. Du har brug for et fundament, der er etableret hinsides verden, et åndeligt fundament, som ikke kan påvirkes eller influeres af verden, med dens mange fejl og dens store forvirring.

Karaktér er altså en udvikling af personen. Med karaktér kan du begynde at bygge et fundament og fortsætte med at bygge det, så længe det er nødvendigt. Det kan tage resten af dit liv, men her er hver enkelt fremgang permanent.

Med karaktér vil du have kapaciteten til at vente på Kundskab, til at skelne Kundskab, til at opleve Kundskab og til at udføre Kundskabens retning i dit liv. Denne kapacitet er en del af dit fundament. Hvis du ikke har den, vil du ikke have evnen til at opleve sandhed, fred og mening i dit liv, og du vil bestemt ikke have kapaciteten til at fastholde dem, uanset hvor meget du måtte ønske dem.

Karaktéropbygning og kapacitetopbygning går hånd i hånd, for du må lære at vente på mange ting. Her er det meget vigtigt at lade dit liv være udefineret, for det tager kun langsomt form. Her må du stole på, at en Større Magt er på arbejde i dit liv – i dig og omkring dig. Du må stole på denne Større Magts nærvær og virkelighed, uden at gøre den til årsagen til alt det, der sker i dit liv, til alle dine små succeser og store trængsler, lykkelige som ulykkelige. Skaberen har givet dig Kundskab, og den er den store begavelse. Hvis du finder Kundskab, vil du finde din vej. Hvis du undgår Kundskab, vil du forblive i forvirring og fantasi. Hvis du følger Kundskabens Vej, vil du opbygge dit livs fundament. Hvis du følger en anden vej, vil du igen forsøge at følge en rejse, der ingen ende og ingen mening har.

Set klart er valgene meget enkle, men kan være svære at træffe, fordi de har så meget substans og er så fuldstændige. Ofte ønsker folk at blive i spekulation og fantasi, fordi det dér ser ud til, at de har så mange muligheder tilgængelige for sig. De siger til sig selv: “Hvilken vej, jeg end tager, er bare i orden! Jeg ender på min sande destination, for alle veje fører til sandhed!” Sig ikke disse ting til dig selv, for du tager ikke de reelle muligheder og beslutninger alvorlige, som du står overfor i livet. Veje går i alle retninger. Du må finde den rigtige og blive på den.

Her er din beslutningstagning afgørende for din succes. Tag den aldrig let og antag aldrig, at dine beslutninger ikke er absolut betydningsfulde og vigtige for udfaldet af dit liv. De beslutninger, du træffer i dag, resulterer i dit liv i morgen. De afgør hvilke slags beslutninger, der vil være tilgængelige for dig i morgen. Hvis du vælger den vej, der ingen skæbne og ingen mening har, vil du bruge dine år på at prøve at komme tilbage til, hvor du begyndte. Men hvis du vælger den vej, der er ment for dig, den vej, som Kundskab i dig vil genkende og bekræfte, vil hvert skridt, du tager, være et ægte skridt i retning af at opbygge et fundament for Kundskab og bidrag.

At opbygge et fundament repræsenterer den åndelige udviklings grundlæggende arbejde. Igen, dette forsømmes, fordi folk i deres egen fantasi ønsker at se sig selv i deres endelige tilstand, i deres modne tilstand, i en gennemført tilstand. De ønsker og forventer, at dette sker. Måske forlanger de det endda af Skaberen. Måske tror de, at de alene med deres vilje kan skabe det. Og derfor siger de deres affirmationer. De afgiver deres erklæringer, og de stiller store krav til sig selv og andre. Og selvom de lader som om de beder, er det derimod et forlangende, at deres ønsker bliver opfyldt, og også prompte. Men de har ikke ønsket om sandhed, og de har ikke kapaciteten til at opleve den eller se det i øjnene, den ville betyde for dem i deres eget liv.

Når først du tager en forkert vej i livet, er det meget svært at komme tilbage. Og hvis du går for vidt, kommer du ikke tilbage. Så lad være med at tumle med dit liv og din eksistens. Lad være med at lege med relationer og andre tilstræbelser, men søg at finde det, der er væsentligt i dig, for det væsentlige, vil give dig det, du ønsker, og vil føre dig i den rigtige retning.

Vi lover ikke storslåede ting eller lette præstationer. Ingen øjeblikkelig rigdom. Ingen øjeblikkelig kærlighed. Ingen øjeblikkelig mening. Intet øjeblikkeligt formål. Ingen øjeblikkelig præstation, som hvis du bare føjede vand eller et andet magisk stof til, og så har du den bare! Det er de mål, som drømmerne drømmer om, de mennesker, der er fortabt i fantasi. Nej, vi tilbyder en vej. Vi tilbyder midlerne. Vi tilbyder virkeligheden. Og vi tilbyder bekræftelsen af Kundskab i dig. Vores ord taler primært til Kundskab i dig. De kalder til Kundskab i dig, idet din Kundskab kalder til os, til dette budskab, til denne Lære og til denne større sandhed.

I livet i verden, er der livets Fire Søjler. De er alle sammen en del af din fundamentopbygning. Det drejer sig om relationens søjle, helbredets søjle, arbejdets søjle og den åndelige udviklings søjle. Disse er hjørnestenene i dit livs fundament. Udvikling af livets Fire Søjler repræsenterer din daglige aktivitet og din større udfordring i læring. Dine aktiviteter i verden handler primært om disse kategorier, så vi taler om noget, du allerede gør. Spørgsmålet er, om du udvikler dig eller ej, for du må udvikle dig på hvert af disse fire områder. Du kan ikke udvikle den ene til udelukkelse af de andre. Du må udvikle dem alle.

Disse områder repræsenterer de arenaer, hvor Kundskab opleves, udtrykkes og ydes som bidrag – i relationer, i helbred, i arbejde og i åndelig udvikling. Hvis du ser dig omkring, vil du se, at der er meget få individer (måske vil du endda have problemer med at finde eller tænke på nogen), som er udviklet på alle fire områder. Når vi siger udviklet, mener vi ikke, at de er storslåede på alle fire områder. Vi mener, at de har bygget det nødvendige fundament. Deres relationer er sunde, fokuserede og målrettede. Deres helbred er tilstrækkeligt sundt til, at de kan udføre deres formål i livet. Deres arbejde tjener dette formål og udtrykker det. Og deres åndelige udvikling gør dem i stand til at deltage i livet. Vi taler om en god balance her. Tænk på livets Fire Søjler som de fire ben på et stort bord. Hvis disse ben ikke alle er stærke og godt fastgjorte, vil bordet være ustabilt, og du vil ikke kunne sætte noget af værdi på det.

Når vi taler om at udvikle et fundament i livet, taler vi om dit livs Fire Søjler. Vi taler ikke om vidunderlige og fantasifulde spirituelle rejser og metafysiske engagementer og meget spekulative idéer eller koncepter. Vi taler om hjørnestenene i dit liv. De er alle fire indbyrdes forbundede, og de er alle fire vigtige. Når du ser dig omkring i verden, vil du se, at nogle mennesker måske har meget gode relationer, mens deres helbred er forsømt og de har aldrig udviklet noget af økonomisk substans. Så de forsøger hele tiden at lappe dæmningen, så at sige. Andre tjener måske en masse penge og har etableret en fantastisk karriere, men de har ingen ægte relationer og har aldrig været engageret i deres åndelige udvikling.

Hvis du ser dig omkring, vil du se, at nogle mennesker har opnået store ting indenfor én, og mere sjældent to, af livets søjler. Men de har gjort det på bekostning af de andre søjler. Deres tilgang var ikke en afbalanceret tilgang. Du vil se, at nogle har givet deres liv til relationer, mens deres helbred har plaget dem, eller deres økonomiske vanskeligheder har sat dem tilbage, eller også har de aldrig fundet et meningsfuldt arbejde i verden. Du vil se disse ubalancer overalt.

De Fire Søjler er alle essentielle. Du må arbejde på alle områder, og dine mål må være realistiske og i overensstemmelse med dit liv og med virkeligheden i verden på dette tidspunkt. Hvis du arbejder på alle områder, vil alle områder fungere. Hvis du forsømmer én af disse Fire Søjler, vil den underminere din succes på de andre områder, hvor du har fokuseret dig selv.

For mange mennesker kræver dette tilbageholdenhed, fordi de har et stort ønske eller en stor ambition, og de gerne vil have, at deres liv skal repræsentere deres eget ønske om at opnå resultater. De vil gerne være strålende sunde eller fabelagtigt velhavende. Eller også vil de have relationer, som de kan vise frem med stolthed. Eller de vil måske gerne være guruer og helgener og kunne udføre åndelige kunststykker, der vil imponere andre. Alle disse motiver er simpelthen et ønske om selv at være vigtig. De er ikke styrede af Kundskab. De er ikke motiverede af Kundskab. Se dem for det, de er.

Det, der virkeligt er brug for her, er en afbalanceret tilgang. Du vil gerne etablere et fundament, der kan opretholde og støtte dit liv og gøre det muligt for Kundskab at komme frem i dig. Her søger du stabilitet, mere end chancen for at vise dig frem. Du søger en mulighed for at være engageret i livet, snarere end at søge at se det særlige ved dig selv i det.

En afbalanceret tilgang vil dæmpe dine ønsker og vil også gøre det muligt for dig at overvinde din frygt, for næsten alle er bange for mindst én af søjlerne. Nogle mennesker er bange for alle søjlerne. Dine ønsker og din frygt vil blive neddæmpede, hvis du tager denne tilgang. Dette udvikler karaktér og kapacitet. Hvis du drives af ambitioner, eller hvis du overvindes af frygt, vil du ikke kunne etablere grundlaget for et liv i Kundskab.

De Store Lærere, som vi kalder De Usete, der overvåger menneskelig udvikling, våger tålmodigt og med stor omhu og beslutsomhed over dig. Deres første og primære anliggende er, at du bygger et fundament for Kundskab. Du kan ønske Kundskab. Du kan ønske sandhed. Du kan ønske fred. Du kan ønske virkelighed og mening. Men fundamentet må være dér. Det, der ligger De Usete på sinde, er fundamentet, mens det, folk oftest har på sinde, blot er det, der vil blive bygget ovenpå fundamentet.

De Usete vil have dig til at begynde ved begyndelsen, men folk vil gerne være ved slutningen. De Usete ved, hvad grundlaget for læring og for at leve Kundskabens Vej virkeligt betyder, mens folk har deres store frygt og storslåede idéer.

Du lærer at bygge fundamentet ved at bygge fundamentet. Der er ingen anden vej. Der er ingen filosofi forbundet med at bygge et fundament. Der er ingen hypotese forbundet med at bygge et fundament. Der er kun at bygge fundamentet. Du lærer vejen ved at følge vejen. Du lærer aktiviteten ved at udføre aktiviteten. Du lærer trinnene til Kundskab ved at tage trinnene til Kundskab. Du opnår Visdom ved at udøve Visdom. Der er hverken mere eller mindre end at følge vejen, og derfor virker vejen så forfriskende enkel, ærlig og åben. Den er uden udsmykning. Den er uden forskønnelse.

Det kommer til at tage dig lang tid at bygge fundamentet. Vær tilfreds. Dette er den essentielle aktivitet. Det, der vil blive bygget på dit fundament, vil blive bygget af dig og De Usete og din Åndelige Familie, som har sendt dig til verden. Men her må du bygge fundamentet.

Fundamentopbygning er absolut essentielt, og du vil føle dig essentiel idet du bygger det. Og hvis du har tålmodighed og lader fundamentet vokse og bygges op, vil dit liv blive et vidunder for dig, for du vil ikke bygge det alene. Du vil opdage, at andre er der for at hjælpe dig, og deres hjælp vil være ægte. Og du vil opdage, at der vil være mystiske tilstedeværelser i dit liv, som vil hjælpe dig, og deres hjælp vil også være ægte.

Det, der er ægte i relationer, forekommer her at mangle så meget, og dog, mens du bygger dit fundament, bliver det, der er ægte, tydeligt – ikke i et øjeblik her og der, men i stigende grad på daglig basis. Fundamentopbygningen har en anden stor belønning. Denne belønning er meget større, end du måske i begyndelsen erkender. At bygge fundamentet for et større formål i livet fuldender den første fase af dit liv. Uanset hvad der er sket for dig i fortiden, uanset hvilke skuffelser du har måttet se i øjnene, hvilke fejl du end har begået, uanset hvilke katastrofer, du enten har skabt eller udholdt, bruges disse ting nu simpelthen til fundamentopbygning. Alt bruges til et meningsfuldt formål og på en stor tilstræbelse.

Kundskabens Vej beder dig ikke om at forkaste noget aspekt af dig selv eller af dit liv, men om at bringe det i meningsfuldt engagement. På denne måde ødelægges intet og alt genanvendes. I stedet for at beklage dig over dine tab eller fordømme dig selv for dine fejl, bruger du det, du har lært, til at hjælpe andre og til at få karaktér, dybde og kapacitet.

Vi kan forsikre dig om, at store mænd og kvinder i verden i dag og i fortiden begik rigtigt mange fejl. Det var det, der gav dem karaktér og kapacitet. Det, der gjorde forskellen, er det, de gjorde med deres fejl. Deres fejltagelser var ikke gode for dem, for de havde ikke en guddommelig hensigt. I stedet blev deres fejl brugt til et guddommeligt formål, og blev nyttige som et resultat. På denne måde behøver du ikke begrunde dine oplevelser, men kun bruge dem. Det er den måde, du bruger dem på, der afgør, om de vil få nogen værdi. Og hvis de ikke kan bruges på en nyttig eller positiv måde, vil de, ifølge din egen vurdering, simpelthen forblive et mærke imod dig.

Fundamentopbygning giver dig et nyt liv, mens det bruger alt, hvad du har bygget før, som byggemateriale til dette fundament. Det gør alt nyttigt og gavnligt, hvis det kan bringes til et meningsfuldt bidrag her. Det er en del af Skaberens Plan. Intet er ødelagt. Alt genanvendes. Hvad end du har lavet uden Kundskab, bringes nu til at tjene Kundskab. Hvad end du har gjort for at skade dig selv eller andre, bringes nu til at udvikle Visdom, medfølelse og skelneevne.

Det er dette, tilgivelse i virkeligheden betyder. Uden dette, er tilgivelse enten beslutningen om at være uærlig om din oplevelse, at skjule din oplevelse eller at prøve at glemme din oplevelse. Ægte tilgivelse er en proces med at transformere noget gammelt til noget nyt, noget, der var ubrugeligt, til noget, der er nyttigt, noget, der er meningsløst, til noget, der er meningsfuldt. I stedet for at være en kilde til smerte og indre ubehag for dig, bliver dine fejl nu et middel til at nå andre mennesker, for alle har begået fejl, og mange mennesker har begået de samme, som du har. Dette bliver en måde at nå folk på. “Jeg begik denne fejl. Dette er, hvad jeg lærte. Og det er dette, jeg gør med den nu.” Hvor er det en smuk lære. Hvor er det nådigt, og hvor er det vigtigt for lytteren og også for kommunikatoren.

Fundamentopbygning giver dig en ny måde at bruge din fortid på, så du ikke blot bliver forfulgt eller hindret af den. Den bruger din fortid til at tjene nutiden og fremtiden. Uden denne fundamentopbygning, overskygger fortiden simpelthen nutiden og gør fremtiden ubegribelig. Folk, der lever i fortiden, kan ikke opleve nuet og kan ikke forstå fremtiden. Og enhver ny oplevelse, de har, bruges simpelthen til at passe ind i fortiden, til at lægges oveni deres samling af idéer, overbevisninger og antagelser, og ligeså til at styrke dem. Som resultat, bliver deres liv levn, deres personlige histories museumsstykker. Der er intet levende, intet friskt og intet livsvigtigt dér. I stedet samler folk kun minder. Deres smerte er forskanset og deres beslutninger er blevet hårde som beton.

Det tænkende sind må konstant røres af ny erfaring og af tilpasning til ny erfaring og ny forståelse, for at være vitalt og i stand til at lære. Det er som at røre beton. Hvis du ikke bliver ved med at røre i det og føje vand og nye ting til det, hærder det. Og når først det hærder, kan det kun brækkes.

Folk, der lærer at leve Kundskabens Vej, bliver konstant fornyede og forfriskede, fordi de er tætte på livet, og de er tætte på Kundskab. Deres tanker ændrer sig, vokser og udvikler sig. Deres idéer ændrer sig, vokser og udvikler sig. Deres konklusioner ændrer sig, vokser og udvikler sig. De kan lave ændringer, fordi der er noget større. Der er Kundskab, den dynamiske livskraft i dig, i verden og også i det Større Fællesskab. Kundskab bringer dig på kanten af livet, hvor du må lære og må tilpasse dig, kommunikere og bidrage. Dette holder dig ung, i live og tæt på livets hjerte. Dit sind bliver derfor konstant relevant for nutiden og er i stand til at forberede sig på fremtiden.

For at afslutte den første fase af dit liv, må du være engageret i den anden og sidste fase af dit liv. Den første fase af dit liv drejer sig om udviklingen af personen. Den anden fase i livet drejer sig om udviklingen af et større formål og at udtrykke dette formål. For endeligt at slutte fred med din fortid, må du opbygge et nyt liv. For endeligt at kunne forstå din fortid og bruge den positivt og konstruktivt, må du opbygge et nyt fundament. For at finde frihed fra den frygt og angst, der hjemsøger dig, må du få et nyt engagement i livet.

Det er for at tjene denne forløsning, denne frihed og denne store mulighed, at vi nu præsenterer At Leve Kundskabens Vej for dig. Lad os nu begynde at udforske hver enkelt af de Fire Søjler, for at se, hvordan det, at leve og lære Kundskabens Vej, virkeligt er, i verdens virkelighed og i Kundskabens sandhed.