Rejsen til et Nyt Liv

Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

The New Revelation brings a New Life

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 21. december, 2012
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


Livet begynder påny med Den Nye Åbenbaring. Det er som en ny kontrakt på livet. Det er et nyt løfte. Det er en Ny Åbenbaring fra Gud, nu givet med Skaberens Store Kærlighed, nu givet med dyb medfølelse for menneskene i deres knibe, i deres vanskeligheder, med deres problemfyldte historie og destruktive tendenser og så videre.

Det er som at få en ny begyndelse, en ny begyndelse for alle, der kan reagere, og for verden, der endnu en gang er blevet rørt af Skaberens hænder og Kærlighed.

Det sætter en rejse igang, der vil blive indledt af de mennesker, der kan reagere på Den Nye Åbenbaring, der kan tage imod dens instruktioner og begynde at lære, hvad den har at lære dig og naturligt dele denne visdom med andre.

Den er ikke kun ment, som en filosofi, der kan spekuleres over og diskuteres i akademiske kredse, eller på caféerne og restauranterne rundt omkring i verden. Folk, der gør det, reagerer ikke på Åbenbaringen – ikke dybt, ikke ærligt, ikke helhjertet.

Ser du, forsoningen med Skaberen er en rejse – at tage Trin til Kundskab, at begynde at bringe sit liv i orden og klarhed, at løse dilemmaer og utilgiveligheden fra fortiden, at sætte ud på en ny kurs, med en mægtig Åbenbaring til at lede sig, instruere sig og beskytte sig.

Det er som at blive givet gaven af et nyt liv, for de mennesker, der kan tage imod, og for de mennesker, der får gavn af de mennesker, der kan tage imod. For gaven resonnerer fra sind til sind og demonstreres af de mennesker, der begynder at reagere.

Den er et stort håb i en verden, der formørkes. Den er et stort håb for menneskeheden, der er ved at miste sit håb og sin selvtillid.

Budbringeren er i verden. Han er her i dag. Men han er en ældre mand, og i sine resterende år på Jorden vil han forkynde Det Nye Budskab og tage det ud til folk, så de får mulighed for at høre og forstå.

Han vil tale om det store løfte for mennekene. Han vil tale om de store udfordringer for menneskene. Han vil tale om Kundskabens magt og tilstedeværelse, der lever i hver enkelt person, som Guds største og mest magtfulde begavelse, der venter på at blive opdaget. Han vil tale om at tage Trin til Kundskab. Han vil tale om at bringe ens liv i orden og gen-etablere ens integritet og indre vished. Han vil tale om at forberede sig på en ny verden – en verden, der miljømæssigt, økonomisk og politisk, er ustabil. Han vil tale om at følge det, der er magtfuldt og ingen frygt har, hvilket er den store begavelse.

Han vil tale om disse ting, ser du, for at give folk tiltro og for at vise vejen. For dette er ikke bare et løfte, ser du. Det er ikke bare ønsketænkning, for han har forberedelsen, der er del af Guds Nye Åbenbaring. Den taler om Gud afsløret, utilsløret – Det Større Fællesskabs Gud; dit livs Gud; dit hjertes Gud; din hukommelses Gud, dybe hukommelse; dit Ældgamle Hjems Gud; din større fremtids Gud; din forløsnings Gud, din oprindelses Gud; en Gud, der har sendt dig til verden med et højere formål, som du endnu har at opdage, men som afventer dig. Nu har du løftet og en fremragende anledning til at opdage det og til at tage trinene, de store trin, til at erkende det og opfylde det.

Med dette er du ikke længere fortabt i verden. Det er som en fisk, der bliver fanget i havet. Du hales ind af Det Guddommeliges Store Attraktion og af Kundskabens magt i dig, der alene reagerer på Det Guddommeliges Store Attraktion, for Kundskabens større magt har ingen andre forpligtelser, undtagen overfor sin Kilde.

Dette er dit løfte om forløsning. Ligegyldigt hvor vanskeligt eller ulykkeligt dit liv er blevet, ligegyldigt hvad du har foretaget dig tidligere, ligegyldigt hvor mange fortrydelser, du kan have, er dette din forløsning. For Kundskab i dig er ubesmittet af verden og ubesmittet af jeres misforståelse og forvirring. Den forbliver ren i dig.

Det betyder, at Gud er ubesmittet af verdens historie og religionens historie. Det, der er rent i dig, er ubesmittet af alt det, der er foregået – menneskenes ulykkelige historie, og din ulykkelige historie.

Gud opleves påny, ligesom en ny Gud – ny for dig, men tidløs og uforanderlig.

Du indleder rejsen af mange trin. Du begynder at lære, hvordan du dirigerer din forstand, snarere end at blive dirigeret af den. Du lærer, hvordan du træffer reelle beslutninger med Kundskabens vished. Du lærer at befri dig selv fra bestemte situationer og forpligtelser, der ikke repræsenterer din skæbne eller dit større formål her.

Længe inden dette større formål erkendes, vil du tage disse trin, for at befri dig selv, for at genvinde dit tabte liv, for at genvinde din magt og din selvtillid. For din større rejse er ikke blot en stor definition. Den er en skæbne. Men for at bevæge dig i din skæbnes retning, må du i tilstrækkelig grad være befriet fra din fortid, så du kan bevæge dig fremad med større inspiration. Således indleder du rejsen.

Mens alle må lære visse ting, er hvert enkelt menneskes rejse unik, med hensyn til deres situation, deres væsen, deres historie og deres omstændigheder. Hver rejse er på denne måde unik, men alle lærer de samme ting og frigøres fra de samme ting.

På tilbagerejsen til Gud er du ikke fortabt i Adskillelse. Nu begynder den at genforene dig med andre på en dybtgående og meningsfuld måde. Det er her dine skæbnebestemte forhold vil opstå. Det er her du vil finde ægte partnere, ikke baseret på kendskab eller din personlighed, men på en dybere resonnans, hvor I kan hjælpe hinanden på denne rejse, og I tager denne rejse sammen. Mens den er mystisk og hinsides intellektets rige og rækkevidde, støtter I hinanden i at gøre det, der ikke er gjort før, og har modet og tilliden til at tage på dette nye eventyr i livet.

Her vil dine stærkeste forhold opstå. Her vil dine større styrker blive fornyede. Her vil du lære at se på verden med medfølelse og objektivitet, snarere end med frygt, længsel og fordømmelse.

Her vil du se på din fortid, ligegyldigt hvor problemfyldt den har været, for at få hvilken som helst visdom fra den, for den lærer dig, hvad det betyder at leve et liv uden Kundskab, uden formål, et liv uden sand retning. Den kan tjene dig nu, hvis du kan bruge den objektivt. Den demonstrerer, at du må reagere på dit livs dybere kald, at du må anerkende den nye Gud, der er den gamle Gud utilsløret og reagere på det, Gud har lagt i dig at følge og at opleve.

Her tager du fat på at løse dit livs dilemmaer, så du kan genvinde din styrke, der før var spildt – spildt på mennesker og omstændigheder, spildt på håbløse og meningsløse anstrengelser, spildt på ikke at kunne tilgive dig selv og andre og på fordømmelsen af dig selv og andre.

Nu begynder du at genvinde den mistede magt, den mistede del af dit liv, for du vil få brug for denne styrke til i fremtiden at se en ny verden af større forandring og uvished i øjnene. Du vil få brug for denne styrke til at overkomme din egen frygt og dine svagheder, der før har hjemsøgt og invalideret dig.

Men for nu er du på en rejse. Du kender den kun, fordi du mærker den, fordi noget rører på sig dybt indeni. Det er selve begyndelsen på din personlige åbenbaring, der gradvist vil folde sig ud, idet du fortsætter, og så længe du fortsætter, vil den fortsætte. Så længe du fortsætter med at tage trinene, vil du komme opad dette bjerg. Du vil finde vej. Du vil løsne de bånd, der holdte dig nede og fastholdte dig i dalene nedenfor. Du vil se, hvilke beslutninger, der må træffes og hvordan du ser på skuffelserne og ærgrelserne fra tidligere.

Du vil ikke forstå denne rejse, for den går ud over din forståelse. Men du vil mærke den. Du vil fornemme den. Og sommetider vil du erkende dens absolutte nødvendighed i dit liv. Til andre tider vil du være nødt til at holde på denne følelse og finde andre, der kan assistere dig i at gøre det. Dette er den naturlige tilbagerejse til det, der er stort i dig.

Her kalder Gud dig ikke ud af verden, men til at være i verden på en helt ny måde – ikke som en svag, ynkværdig person; ikke som en tankeløs følger af din kultur og din religion; ikke som en, der drives til arbejde og går i krig, men som en, der blev sendt til verden med et højere formål – som bidragyder, som en, der kan give andre det, de ikke kan give sig selv, og til, på en unik måde, bringe løsning og styrke ind i de folks liv, der er omkring dig.

Behovet er så stort og vokser hver dag. Menneskelig lidelse og menneskeligt afsavn vokser hver dag. Risikoen for krig mellem grupper og nationer over de resterende ressourcer vokser hver dag. Så kaldet på forløsning er kraftigt og må lyde påny over hele verden, gennem en Ny Åbenbaring fra Gud.

Du, der hører dette og læser dette, er blandt de første til at reagere. Det er et kald, der kommer fra dit livs Kilde og taler til denne del af dig, denne dybere del af dig. Det er den, der vil give dig magten til at reagere, til at gå gennem perioder med uvished, til at løse det, der forekom at være uløseligt før, og til at befri dig selv fra det, du ikke kunne befri dig fra før. For nu er du på rejsen, ser du, en rejse af mange trin.

Kundskab kender vejen. Men dit intellekt vil være nødt til at følge, for det er beregnet til at tjene den større magt i dig, og intellektet kan ikke alene være denne magt. Gud kalder dig til at reagere. I dit hjerte vil du reagere.

Her vil du lære om livet i universet. Her vil du lære om universets oprindelse. Her vil du lære om Skabelsens mirakel. Her vil du få en helt ny forståelse af menneskehedens evolution, indenfor en større arena af liv i universet.

Her vil du opdage ting, der aldrig blev undervist i eller afsløret for menneskeheden før, kun til visse vismænd og udvalgte personer. Her vil du få en større uddannelse om menneskehedens skæbne, og hvad der vil blive forlangt for at befri menneskeheden i et univers, hvor frihed er sjælden og hvor der konkurreres meget om magt.

Her vil du lære ting, der går udover dine egne personlige interesser. Her vil du opdage, at du lever i en tid, som det hele står og falder på, i menneskelig historie – et stort vendepunkt, en tid med store udfordringer og vanskeligheder, men også en tid med stort løfte for en kæmpende menneskehed. Her vil du se hinsides frygt og dine tidligere besættelser. Her vil du se hinsides dine tidligere idéer. Her vil du have et vindue til et større liv og en større skæbne, der kun kan afsløres for dig gennem en Ny Åbenbaring fra Gud.

Nu gives Åbenbaringen til hele menneskeheden. Den er ikke noget, der blot deles med en eller to mennesker. Den gives, fordi Budbringeren er i verden, og Gud har talt igen, for at give menneskeheden en større forståelse af sin virkelighed, af sit større løfte og de udfordringer, den må se i øjnene og overkomme.

Dette er rejsen for hele menneskeheden. Men den er også din rejse. For du har ingen rejse udover denne. Din del vil være en lille, men en stærk og vigtig del, en del, der har magten til at forløse dig og genoprette dig, give dig værdighed og formål og en sand fornemmelse af den rigdom og de større evner, du besidder.

Det er på denne måde, at Gud fornyr og genopretter dig. Det er ikke blot ved at tro på bestemte ting eller have bestemte idéer. Det er ved at tage rejsen, ser du, og ved at engagere dig med den dybere Kundskab i dig selv, som du vil lære at gøre, idet du tager Trin til Kundskab.

Menneskeheden har en større rejse at tage for at forberede sig på at leve i en ny verden med miljømæssig ustabilitet, en verden med svindende ressourcer og en voksende menneskehed, en verden hvor risikoen for krig og konkurrence er større, end nogensinde før. Men det er i denne verden, menneskeheden – af nødvendighed – endeligt kan erkende, at den må samarbejde for at redde menneskelig civilisation og sikre sin stilling i et univers, som den nu må kappes med og forstå.

Det er ikke som om du blev kaldt ud på en rejse, hvor alle andre skal et andet sted hen, for alle bliver kaldt til denne større rejse for at spille deres lille, men væsentlige rolle. Men for at gøre det, må I have Himlens magt i jer til at lede jer. Du må have Kundskabens dybere styrke i dig til at lede dig fremad, til at bære dig igennem perioder med stor uvished og forvirring og til at håndtere andres forvirring, andres tvivl og kritik. Du har brug for denne større styrke mere end du aner, samt alt det, den vil skænke dig, som du ikke selv kan frembringe.

Kun Gud ved, hvordan du føres til det, der vil forløse dig og genoprette dig. Du kan ikke selv regne dette ud. Det er ikke en idé eller en filosofi eller en menneskelig opfindelse.

Gud giver dig vejen og kalder dig til at vende tilbage. Vejen gives nu med stor klarhed, for Budskabet er rent. Det er ikke forurenet af menneskelig historie, menneskelig manipulation og kompromisserne ved menneskelig optagelse. Det er rent. Det er helt. Det er fuldkomment. I omfang er det mægtigt. Og dog giver det dig det næste trin at tage i dit liv.

For Herren af alle universerne taler til dit hjerte og til din sjæl, det mest inderlige sted i dig, hvor selv verden ikke kan nå ind, den del af dig, som verden ikke kan korrumpere og overtage.

Dette er din frihed. Dette er din magt. Dette er din skæbne. Det var dette, du satte dig for at gøre, før du kom til denne verden. Det er det, du vil reflektere over, når du forlader denne verden. Alt andet vil være glemt. Da vil det ikke være vigtigt.

I en verden, hvor himlen formørkes, og hvor der er større angst og forvirring, må du have denne vished. Men visheden må være ægte. Den må have Himlens Magt i sig, og den må, for helt at afsløre sig selv for dig, have din helhjertede støtte.

Rejsen vil give dig lejligheden til at vælge Åbenbaringen igen og igen og igen, ved hvert vendepunkt, hvor du vil standse op i uvished med hensyn til, hvad du skal gøre, bange for, hvad det kan kræve. Det er kun ved at træde fremad, gennem porten, over tærsklen, at du vil finde, at du følger det, der er mest naturligt og er det letteste at følge, og at enhver anden beslutning, du træffer, er en beslutning om igen at træde ind i forvirring og falde tilbage til livets skygger.

En del af dig er svag og en del af dig er stærk, en del af dig er tåbelig og en del af dig er vis. Den del af dig, der er svag må helt afgjort følge den del af dig, der er stærk. Den del af dig, der er tåbelig må følge den del af dig, der er vis. Det er det det vil sige, at tage Trin til Kundskab, at vende tilbage til det, der er altafgørende for dit liv og tage den rejse, der er den vigtigste rejse i livet, den vigtigste rejse, du nogensinde kunne tage og nogensinde vil tage.

Led ikke efter andres fingerpeg, for nu er det Kilden, der kalder dig. Følg ikke masserne, for de er vildfarne. Men du bliver kaldt, for at blive genvundet og genoprettet og fornyet.

Se på dit liv. Lyt til dit indre. For du ved, at du ikke lever det liv, som var din hensigt at leve. Du opfylder ikke det formål, du virkeligt var sendt hertil for at opfylde. Det er en dybere ærlighed, der har magten til at overkomme ambivalens og uvished, frygt og behovet for andres godkendelse.

Det er den måde, hvorpå Gud genopretter dig, ved at frigøre dig fra den ene ting efter den anden, så dit sind kan blive frit, så du kan have Himlens magt i dig til at bære dig fremad. For du må være et lys i en verden, der formørkes. Du må have styrken og tiltroen til at være dette lys. Du må have styrken til at opleve stor glæde og lykke i en verden, hvor glæde og lykke forekommer at forsvinde, for det er del af din gave til andre.

Her genopretter Åbenbaringen dig dag for dag, trin for trin, mens du lærer at få styrke og formål ind i dine foretagender, mens du lærer om livet i universet omkring dig og betydningen af menneskelig evolution. Her vil selv dine fejl tjene dig. Og andres fejl tjener dig, til at minde dig om det store behov for Kundskab og behovet for at tage imod og at genvinde sit større liv.

Dette er rejsen. Dette er Himlens Magt. Dette er løftet for hele menneskeheden. Hvis tilstrækkeligt mange mennesker kan tage denne rejse og avancere på denne rejse, vokser løftet for menneskeheden; menneskehedens styrke vokser, menneskehedens mod, formål og integritet vokser. Det er modsætningen til alt det, der forekommer at nedbryde menneskelig civilisation og nedbryde menneskehedens magt og kraft og kreativitet.

Dette er rejsen – din rejse, menneskehedens rejse. Dette er Himlens magt, der, i dit livs verdslige omstændigheder, arbejder i dig. Dette er gaven, der giver, der genopretter, der fornyr, der frigør og der nærer den dybere vished i mennesker omkring dig.