Buddha og det Nye Budskab fra Gud

Buddha er en af de store Budbringere, der er sendt fra den Englelige Forsamling, for at bringe korrektion, men også nye muligheder, til den menneskelige familie. Hans gave var unik, og den tid, hvor han befandt sig i verden, var belejlig for, at hans Budskab kunne spredes.

Disse ting kan ikke afgøres fra Jorden, for du kan ikke se dit livs større billede, eller hvad Gud over tid har til hensigt med verden, og hvordan de store Budbringere kommer ved vendepunkter på afgørende tidspunkter i historien, for at oplive den menneskelige ånd og holde den dybere Kundskab, som Gud har lagt i hvert enkelt menneske, i live, hvor den ellers afgjort ville blive tilsløret, forklejnet og gå tabt.

Først må du forstå, at Jesus, Buddha og Muhammed alle er kommet fra den Englelige Forsamling. Gud er deres Kilde. Gud har sendt hver enkelt til verden på forskellige tidspunkter, til forskellige verdensdele, for at levere unikke Budskaber, med henblik på at fortsætte opbygningen af menneskeheden og den menneskelige civilisation.

Dette er en del af Guds Større Plan, en Plan du ikke kan forstå med dit intellekt, for den rækker langt ud over denne verden og omfatter utallige verdener og racer af væsener. Så forskellige fra jer er de i udseende. Men ligesom jer lever de i Adskillelse i en fysisk virkelighed, og Gud har en Plan for alle.

Dette større syn er derfor nødvendigt, for at forstå meningen med Budbringernes optræden på Jorden, hvad den betød, og hvordan hver enkelt i sig selv er meget vigtig. Når dette forstås, vil der ingen strid være mellem religionerne om, hvem der er den mest fremtrædende lærer, hvem der er den største Budbringer eller hvem der er den endelige profet. For dette er kun en menneskelig vurdering, som ikke kan redegøre for Guds Større Plan. For kun Gud ved, hvordan man forløser jer, hele verden, og faktisk hele det fysiske univers, der lever adskilt fra den tidløse Skabelse.

Ingen teologi, ingen religiøs forståelse, intet menneskeligt begreb eller noget begreb i universet kan rumme noget så stort. Men bare det, at høre Vore ord, vil give dig en større vidde og forståelse, og dermed et større løfte for andre, med henblik på at bygge en bedre fremtid i denne verden.

Buddha kom på et tidspunkt med stor religiøs dekadence og misbrug i sin egen nation. Og skønt han var født som prins, måtte han opgive dette, ser du. Og tilmed måtte han opgive livet som ren asket, da han indså, at ingen af disse i virkeligheden var den korrekte vej. Han var nødt til at opbygge en åndelig praksis, der adskilte sig fra al mytologi og afgudsdyrkelse og hierarkisk misbrug af de religiøse praksisser, der var så udbredt i hans tid og i så mange dele af verden på det tidspunkt, ved at lægge vægten på indre udvikling, lægge vægten på at rense og afklare sindet, lægge vægten på at nå en højere etisk forståelse, med hensyn til at være i verden.

Det, du her må forstå er, at han levede på et tidspunkt, hvor sociale forandringer og fremskridt reelt ikke var mulige. Det var en religion til opbygningen af det indre liv, ikke til i det væsentlige at påvirke det ydre liv, ikke direkte. I den periode var det reelt ikke muligt at skabe social fremgang. Det måtte vente til senere epoker, og senere epokers Budbringere ville lægge vægten her, idet de levede på et tidspunkt, hvor det var muligt.

Det, der her er så vigtigt at forstå – idet hans lære har forskellige fortolkninger, forskellige tankegange – er, at uanset hvor meget man forbereder sig åndeligt, uanset hvor klart éns sind kan blive, uanset hvor stor éns evne til at opleve en større virkelighed er, må man vende tilbage til verden for at tjene.

Slutpunktet for al åndelig praksis er ikke lyksalighed og ekstase. Det er tjeneste, det er bidrag. Dette gælder altid for Budbringerne. Men det gælder også for dig. For du blev sendt hertil for at tjene, afgjort i en langt mindre kapacitet. Men, hvor vægten lægges, er dog det samme.

Det vigtige er ikke det du tror. Det er det du tjener, det du studerer, det du styrker i dig selv og opmuntrer i andre. Det er dette, der er din religiøse praksis, ser du. Og alle religiøse praksisser, uanset hvor enkle eller ekstravagante de kan virke, drejer sig i det væsentlige om at forberede sig på at kunne leve sådan.

Buddha beviste, at man ikke behøver at være asket eller helt at forlade verden, for det er ikke der vægten lægges, ser du. Han måtte vende tilbage til verden og tjene under de verdsligste og ofte vanskelige omstændigheder, se alle tragedier og misbrug i sit samfund i øjnene, tale til de højeste og de laveste, tale til de mindst privilegerede, rejse med modgang, for at levere et vigtigt budskab, der kunne begynde at genoprette og forløse mennesker, alle der kunne høre ham i hans tid.

Så tro ikke, at åndelig praksis er at undslippe verden, for I vil alle undslippe verden før eller senere. Du håber, at det bliver senere, men før eller senere vil I alle undslippe verden. Det er, hvad du gjorde her, hvad du gav her, hvad du forsonede dig med i dig selv mens du var her, hvad du eftergav i dig selv og for andre mens du var her. Det er det, der er fremskridtet, ser du.

Du kan ikke vende tilbage til dit Ældgamle Hjem som et elendigt, bedragerisk, fordømmende individ. Disse ting må aflæres og erstattes, mens man lever her, for de er produktet af at leve i Adskillelse.

Disse ting har ingen plads og ingen virkelighed i dit Ældgamle Hjem. De har ingen årsag og intet udtryk. Men her, i en verden af fejlen og klagen, tragedie og misbrug, er det det perfekte sted til at rense sit sind, at blive stille og enkel, at lytte dybt indad, at opgive alle forførelsens og den åndelig glorværdigheds fælder, alle religionens fælder, til ren oplevelse, ser du. Det er det, Buddha lagde vægt på.

Men, det er denne tjeneste, denne uselviske tjeneste, denne endeløse given, der gjorde alt det, han havde opnået i sine tidligere år gennem ekstrem åndelig praksis, sandt og virkeligt. Det er dette, der er hans livs store lektie, en lektie, der måske er gået tabt for mange af hans tilhængere.

Kun Gud kender vejen til Gud. Kun Gud ved, hvordan du helt og aldeles forløses. Og Gud har lagt Kundskab i dig, en dybere Intelligens, til at føre dig til denne Kundskab, føre dig til din sande vej i livet, give dig tid til at rense dit sind, forlige dig med dit liv og vælge en bedre vej.

På et tidspunkt, hvor sociale forandringer og fremskridt i nogen vid forstand i verden reelt ikke var mulige, var der bidraget til den indre verden, den indre stræben, den indre rejse – fri af religiøse symboler, fri af religiøs ideologi, fri af religiøse overbevisninger – den rene tilgang.

Alle de mennesker, der har fulgt denne fremragende Budbringer, må forstå, at deres åndelige praksis må føre dem til større tjeneste. Der er ikke noget med at flygte fra livet. Der er kun at tjene livet. Og når du er færdig, vil du være færdig, og du vil ikke have behov for at komme her igen. Men selv da vil du bevæge dig til et højere tjenesteniveau, i tjeneste til den Englelige Forsamling, der overvåger denne verden og alle verdener i universet og alle universerne hinsides det.

Det er en Plan så stor, så perfekt, så elegant, så inddragende, at dit sind ikke kan rumme den. Men du kan opleve den – dens nærvær, dens kraft og dens iboende retning, fordi Gud har lagt Kundskab i dig, og Kundskab er forbundet med Gud, med din Kilde.

Kundskab er din naturlige tilstand. Den vil beskytte dig, vejlede dig i alle ting af betydning i denne verden, hvis du kan lære at skelne den fra alle de andre stemmer i dit sind; og erkende, hvordan den leder dig, og hvordan den føles i din oplevelse; og befri dig selv for al den frygt, alle de distraktioner og overbevisninger, der står i vejen for denne store og nødvendige genkendelse.

Det er vigtigt at forstå, at Buddha underviste i vigtigheden af ikke-vold – ingen skade at forårsage, ingen skade at ville, for dette er hjertet i alle verdens religioner, hvis de forstås tydeligt. Men desværre forstås de ikke tydeligt. For så meget er blevet tilføjet, og så meget er blevet forandret, og så meget er gennem tiden blevet rettet på for at imødekomme menneskers appetit. Så meget er blevet tilknyttet kultur og politik og menneskelig overbevisning.

Buddha vidste, at han ikke kunne ændre verden, og derfor blev det en rolle og en vej til indre udvikling. Men det er denne indre udvikling, der er essentiel selv i disse moderne tider, for Kundskab eksisterer hinsides intellektets rige og rækkevidde, dybt under sindets overflade. Hvordan vil du finde den? Hvordan vil du nå den? Hvordan vil du kunne skelne den fra dine egne rænkespil og andres overtalelser og påvirkninger?

Det er et essentielt spørgsmål, som du reelt ikke selv kan besvare, da du ikke kender vejen. Men Gud har lagt vejen i dig. Og Guds Nye Budskab til verden drejer sig om at genoprette vejen – helt og aldeles, klart, uden tvetydighed, uden reference til fortiden, uden at forsøge at opfylde tidligere forståelser eller profetier.

For Gud er ikke bundet af disse ting, og du kan heller ikke være bundet af disse ting, hvis du skal fremad og genvinde dit liv og det virkelige formål, der har bragt dig til verden, som kun Gud kender, og som kun Kundskab i dig kan lede dig til at opdage.

Hvis du forstår oprindelsen af alle religionerne og forstår, at ingen religion kan appellere til eller lede alle, at ingen lærer eller lære kan være læreren og læren for alle, så kan du over tid begynde at få en sand forståelse af Guds Plan og aktivitet i denne verden.

Mange mennesker har imidlertid ikke denne forståelse. De mener, at deres religion er den eneste religion, eller den endelige religion, eller den bedre religion, og de fordømmer andre, tilintetgør endda andre, der er uenige. Det er religion uden Kundskab. Det er religion adskilt fra Guds Vilje og Plan. Det er det som menneskeheden har gjort, for at korrumpere, for at vanhellige denne hellige hensigt.

Buddha blev vejledt af den Englelige Forsamlingen, men han ønskede ikke at tale om det, fordi han forsøgte at føre sine elever og lyttere til et nyt forståelsesområde, væk fra guder og mystiske kræfter og al den fantasi og spekulation, der omgiver disse ting.

Det var Forsamlingen, der efter hans selverkendelse bad Buddha vende tilbage og undervise, en rolle, som han kun med beklagelse accepterede. Men det var sandheden. Og det er sandhed, som sandhed vil være for dig. Tro ikke, at du kan forlade verden og rense dig selv, for du vil kun blive sendt tilbage med dit arbejde ugjort, dit arbejde ufærdigt, sandheden uerkendt.

Guds Plan er ikke blot at give dig glæde, men at engagere dig for et større gode, som vil give dig en form for glæde og tilfredsstillelse, som intet andet i verden kan give – en følelse af rigtighed omkring dit liv, en større følelse af integritet, formål, mening og retning.

Intet andet i verden kan give dig disse ting, uanset hvor grandiose dine forfølgelser er. Hvis ikke dit ønske om at hjælpe andre er vejledt af Kundskab, vil det have for meget selvretfærdighed investeret i sig, til at være helt og aldeles effektivt.

Buddha står med Guds Nye Budbringer, som er blevet sendt til verden for at tage imod den største Åbenbaring, der nogensinde er givet til den menneskelige familie, nu givet i en tid med global gensidig afhængighed, nu givet til en uddannet verden – en verden, der er ved at blive bevidst om globale problemer, dilemmaer og kriser.

Han bliver ikke bedt om at trække sig tilbage fra verden og rense sig selv på bekostning af alle andre ting, for han er Budbringeren. Og Budbringeren må levere Budskabet. Og hele hans forberedelse var for det formål, at blive Budbringeren og levere Budskabet, som det var hensigten, at det skulle leveres.

Buddha var en Budbringer, ikke blot et individ, der søgte ultimativ glæde. Og så langt, som han selv kunne komme, var ikke så langt, som han måtte komme, for at udføre sin mission her på Jorden.

Lad dette være en forståelse for dig. Gud ønsker at gøre dig funktionel og en del af en Større Plan og en del af en Større Nåde i verden. Ultimativt drejer det sig ikke om selvrenselse. Du vil altid være fejlbarlig. Du vil altid have vanskeligheder. Du vil altid i perioder være i tvivl, skønt dit sind er meget klart.

Det drejer sig ikke om at rense sig selv. Det kan kun Gud gøre. Men du må tage trinnene og påtage dig den praksis og det ansvar, som vil være dit arbejde at udføre. For det er dig, der må gøre arbejdet. Der er ingen sidden ned og venten på mirakler. Der er ingen endeløs beden til Gud om at gøre ting for sig, som var Gud éns lille stik-i-rend-dreng. Der er ikke længere noget med at forsømme sit ansvar – forsømme sit helbred, forsømme sine relationer, forsømme vigtigheden af éns arbejde i verden og éns åndelige udvikling.

Stor forandring kommer til verden. Den vil ændre hele verden. Verden vil have et skiftende klima, en skiftende fysisk realitet. Omvæltningen i nationers økonomier og samfund vil være større end noget, den menneskelige familie nogensinde har set før.

Der er ingen tid til at være inaktiv. Der er ingen tid til at fortabe sig i sine hobbyer og sine fantasier og romancer. Det er her Kaldet må lyde med stor uopsættelighed, for enten er du her for at gøre en forskel, eller også vil du være en, der vil blive overtaget af de Store Bølger af forandring.

Tænk ikke, at dette ikke taler direkte til dig. Tænk ikke, at Buddhas eksempel ikke taler direkte til dig. Tænk derudfra ikke, at hans præstationer og endda hans fejltagelser ikke taler direkte til dig.

Dette gælder for alle Budbringerne. Deres liv og det, de demonstrerer, taler til dig, selvom du ikke på nogen måde er kaldet til at påtage dig et så stort ansvar. Men du er her for at påtage dig et ansvar, ikke et ansvar efter din egen udformning, et ansvar, der venter i dig på, venter på, at du er klar og oprigtig og seriøs, idet du forstår, at din opfyldelse kun kan komme herfra. Kun dette kan lukke den kløft, der adskiller dit verdslige sind fra det dybere sind i dig, som er den evige del af dig, som stadig er forbundet med Gud.

Buddha våger nu fra Forsamlingen over sine tilhængere. Han sørger over deres store fejltagelser og deres store splittelser. Men han kan ikke blande sig, ser du, undtagen gennem bestemte individer, som måske kan tage imod hans råd. På en måde er hans opgave vanskeligere nu, end da han befandt sig her på Jorden. Dette gælder for alle Budbringerne, ser du, for de må overvåge det, de har skabt. Og det er her vanskeligheden ligger.

Kan du forestille dig, hvad Jesus har måttet gå igennem, ved at se på, at kristendommen i århundreder og århundreder bliver brugt som et redskab til krigsførelse, til folkemord og til grusomhed, idet religion blev brugt til at søge magt og dominans? Forestil dig det. Han lever ikke i lyksalighed, adskilt fra alt, hvad der finder sted. Han iagttager, og han har mange til at assistere sig.

Gud bringer en helt ny forståelse af Guds Kraft, Guds Nærvær og Plan i verden. Tidligere var det kun de reelt indviede, de store mystikere, de store inspirerede lærere, der kunne se sådanne ting, som nu bliver fortalt dig og mennesker over hele verden.

Tiden er ved at rinde ud for menneskeheden til at rette op på sine store fejltagelser, med hensyn til, hvordan den har taget sig af denne verden, sine store fejl ved at for-evige endeløse konflikter. Nu må den forene sig, ikke kun på grund af høje principper, men for at redde den menneskelige civilisation fra internt sammenbrud og fra undertvingelse fra kræfter fra universet, som allerede er her i verden og planlægger at underminere menneskelig autoritet.

Du kender ikke til den store trussel, der er på vej over horisonten, og hvis tentakler endnu i dette øjeblik vokser under dine fødder. Du, der lever et liv optaget af dine ønsker, din frygt og dine problemer, ser ikke, hvordan verden ændrer sig og har ændret sig.

Her er Kaldet kraftfuldt og uopsætteligt. Evnen til at reagere vil gøre hele forskellen. Ydmygheden i din tilgang, oprigtigheden i din tilgang, vil gøre hele forskellen for dig og for alle omkring dig.

Buddha, Jesus og Muhammed står med Budbringeren, Marshall Vian Summers, sendt af Gud, for at tage imod den Nye Åbenbaring til verden. De står med ham, fordi han kommer fra deres fælles Forsamling. Han udfører deres arbejde og præciserer dette og fører det videre ind i menneskelig udviklings næste store stadie, hvor han nu står overfor de største udfordringer i menneskets historie.

Brug ikke din religion til at modsætte dig den Nye Budbringer, for det ville være et sikkert tegn på, at du ikke forstår din egen religion – hvad den betyder, hvem der har skabt den, og hvad der lige siden er sket med den.

Hvis du forstod Budbringernes Kilde, ville religiøs krig ende. Og du ville se, at den udelukkende føres for magt og hævn på den måde den føres i verden i dag, med sådan vold og tankeløs grusomhed.

Derfor må Gud vise Kundskabens Vej, for kun den kan genoprette individet. Kun den kan skabe det virkelige kald, den virkelige tiltrækning af den religiøse Tilstedeværelse og Magt – indenfor religion og hinsides religion. For mennesker fra alle trosretninger, for mennesker, der ingen trostradition har, er det det samme Kald, ser du – kaldet på at reagere, kaldet på at forberede sig, opfordringen til at tage Trin til Kundskab, opfordringen til at opgive sin fordømmelse og sit had, opfordringen til at genoprette sit liv efter bedste evne, opfordringen til at omdirigere sit sind til Kundskabens kraft og tilstedeværelse, der lever i dig, under dit sinds overflade.

Her bliver det som Buddha underviste om enkelhed, fokus og indre retning vigtigt, hvis du nogensinde skal undslippe dit sinds turbulente overflade. Guds Nye Åbenbaring bringer praksis om indre klarhed og stilhed til verden i den enklest mulige form, for i moderne tid at føre det frem, som havde sin oprindelse i Buddha for så mange århundreder siden.

Det er ikke blot at overholde religiøs praksis og principper, religiøse helligdage, religiøse former for tilbedelse. Det som Buddha lagde vægt på var at føre dig dybt ind i dit indre. Og dette opmuntres og gentages og genlyder i dag i Guds Nye Åbenbaring til verden.

Kun Kundskab kan redde dig, derfor har Gud lagt den der. Kun Kundskab kan redde verden, for med Kundskab vil der ingen krig være. Kundskab i én kan ikke rigtig være uenig med Kundskab i en anden – født af Gud, født af Skabelsen, som er fuldstændig forenet og harmonisk.

Så kan verdens klager og problemer tackles praktisk og pragmatisk, uden had og fordømmelse. Religion vil ikke blive brugt som et krigsredskab eller som et krigsbanner. For der er ingen hellige krigere, og der er ingen hellige krige. Religion brugt som en retfærdiggørelse for krig er i Himlens øjne en vederstyggelighed. Du kunne ikke skabe en større synd mod Gud end dette.

Hvis du forstår Vore ord, vil du se, at de er livsvigtige. Men de har mere betydning, end du kan se i udgangspunktet. Vor Stemme, Vort Nærvær, Vore Ord, at Budbringeren er i verden, Trin til Kundskab, der er givet og gjort tilgængelig for alle at øve og studere. Det er så elementært. Det er så perfekt – perfekt for disse og kommende tider. Ikke for nødvendigvis at erstatte religion, men for at besjæle den med liv, Ånd, formål, mening og behovet for forsoning.

Uden dette vil religion være død, være en tøjle og et åg. Den bliver en straf. Og herfra opstår Dommedag. Helvede og forbandelse opstår. Den hævngerrige Gud opstår. Her afsløres alle disse misforståelser, der har været så fremherskende i menneskelig forståelse og tradition. Kilden til deres fejl afsløres.

For det er Guds Plan at redde alle, og kun Gud ved, hvordan dette kan lade sig gøre. Og du kan kun vide, hvad du skal gøre [givet] den Kundskab, som Gud har lagt i dig at følge. Men til dette må du finde denne Kundskab. Og for at finde denne Kundskab har Gud givet Trin til Kundskab i de enklest mulige vendinger – så let at oversætte, så tilgængelig for ethvert sprog, så tydelig, så konsekvent, men så dyb, at du ikke rigtig kan begribe dens visdom og dens kraft.

Hvis du kan forstå Guds Kraft og Tilstedeværelse og Plan i verden, vil du se, at der ingen reel uoverensstemmelse er mellem Guds Nye Budskab og de store traditioner i verden, som de eksisterer i dag. Det drejer sig kun om en afklaring. Der må kun en korrektion til i menneskelig forståelse og overbevisning og antagelse, for ellers vil religion simpelthen blive en del af menneskenes store sammenbrud, idet fraktioner kæmper imod hinanden og søger at tilintetgøre hinanden, idet de hver især hævder at være den sande repræsentant for Guds Plan og Formål her.

I dag er religion en del af problemet, hvorimod hensigten var, at den over tid skulle være en del af den fremragende løsning. Men for at se dette, må du se, hvad Vi siger her i dag.

Opgiv din klagen. Opgiv din blinde tro. Opgiv din insisteren på, at du ved, hvad religion er, eller hvordan Gud arbejder, eller hvad forløsning er, for det ved du ikke. Dette er hinsides menneskelig overbevisning og skøn. Vær ikke arrogant og ignorant på én gang. Vær ikke tåbelig. Søg ikke den nemme vej, med nogle få enkle overbevisninger.

Alle jeres religiøse lærer er i tid og rum relative. Kun Gud kender den evige Plan. Og det er kaldet på Gud, der bliver givet på ny, lyder på ny, genlyder med alle fortidens Budbringere og genlyder med kernen i meningen med alle verdens tidligere religioner.

Det er alt sammen en del af Guds Plan at forberede og opbygge en fremragende civilisation, der kan være fri og selvbestemmende, i et univers, hvor frihed er sjælden og stort set ukendt.