Kvindernes Tidsalder

Der er et Nyt Budskab fra Gud i verden, og en af de ting, det kalder på, er fremkomsten af kvindelige ledere, især indenfor åndelighed og religion. Det er nu på tide, at visse kvinder bliver kaldt til disse større roller og ansvar, og det er vigtigt, at det tillades rundt om i verden, i forskellige kulturer og i forskellige religiøse traditioner.

Det vil måske være interessant for dig at overveje, at i fremskredne nationer i universet, fremskredne nationer i det Større Fællesskab af intelligent liv hvori I lever, hvor der er en skelnen mellem mænd og kvinder, eller han- og hunkøn – i disse særlige racer, de racer, der ikke er androgyne af natur – at hunkønnet normalt prioriteres i spørgsmål om samvittighed og åndelighed.

Dette repræsenterer et fremskridt og også en praktisk visdom, for ledere i denne sammenhæng må i det væsentlige være formidlere, og de må i det væsentlige være vedligeholdere. Rollen som religiøs leder, uanset i hvilken sammenhæng den måtte eksistere – hvad enten det er indenfor en formel tradition, om det er indenfor et ledelseshierarki, eller om det er meget mere uformelt og har med mindre grupper at gøre – er den i alle tilfælde en rolle, som primært fokuserer på at formidle og at vedligeholde.

At være kreativ på religionsområdet er kun passende, hvis det er for at imødekomme menneskers praktiske behov og tilpasse en religiøs lære til omskiftelige omstændigheder. Selv her må det gøres med stor forsigtighed, for folk kan lide at ændre det, der er givet, og ændre det for at imødekomme deres behov, deres præferencer, deres ønsker og deres egen-interesse. Så kreativitet på religionsområdet er sandelig ekstremt risikofyldt.

Men selve religionen må ændre og udvikle sig, uanset hvilken sammenhæng den eksisterer i. Den må have en større kapacitet til både at tjene mennesker, der undergår forandringer i deres personlige liv og forandringer på nations- og samfundsniveau. Faktisk vil religion også måtte tilpasse og ændre sig, idet miljøforholdene i denne verden ændrer sig, i lyset af de Store Bølger af forandring, der kommer til verden.

Men essentielt er religiøse lederes rolle i næsten alle situationer at være formidlere og vedligeholdere. Det de giver er ikke så meget af materiel som af åndelig art, indenfor det dybere oplevelses- og erkendelsesområde, som er mulig for alle mennesker og for andre racer i det Større Fællesskab. For Gud har lagt et dybere sind i alle følende væsener – et sind, der kaldes Kundskab i det Nye Budskab.

Det er tydeligt, at kvinder i mange samfund har påtaget sig større roller, men der er stadig stor modstand, og i nogle traditioner er det slet ikke tilladt. Men der må være en større anerkendelse af kvinders iboende styrke her og den naturlige kapacitet, som de kan tjene i denne henseende. Selv i nuværende traditioner fungerer kvinder måske ikke som de anerkendte ledere, men de er i de fleste tilfælde rygraden i selve den religiøse organisation og tradition.

Mænd bør ikke føle sig truede af dette, for det er en antagelse af naturlige evner. Og mens mænd fortsat vil være religiøse ledere, bør kvinders mulighed udvides kraftigt. Hvis et individ, i dette tilfælde en kvinde, har udviklet sine færdigheder med hensyn til at lære om det dybere sind og reagere passende på det, med hensyn til at udføre dets instruktion ansvarligt – uden at ændre det eller omdefinere det for sig selv eller efter andres forventninger – så kan hun påtage sig en større og mere naturlig rolle som religiøs leder, efterhånden som hun opnår denne modenhed og dette ansvar.

Det er åbenlyst hvis du ser på det seneste århundrede, at man i hele samfundets udvikling mange steder i verden har set kvinders stigning til fremtrædende roller, som tidligere kun blev påtaget af mænd. Dette er en naturlig udvikling og bør fortsættes.

Der er nu statsoverhoveder, som er kvinder, men de er stadigt blokerede fra at være religiøse ledere i mange, mange traditioner og i mange kulturer. De kan blive præsident for en nation, men i mange tilfælde ikke præst eller rabbiner eller imam.

Hvis menneskeheden kunne lære af fremskredne racer i universet, ville I se, hvilken fejl dette er. I ville se, hvad andre racer af væsener har måttet lære, og hvordan de har været nødt til at dyrke deres medfødte visdom og færdigheder for at overleve og fungere i et Større Fællesskabs-miljø, som i sagens natur er ekstremt konkurrencepræget og komplekst. Hvis I kunne lære af disse eksempler, ville I se visdommen i det, Vi her siger.

Som Vi har nævnt, er det kvinderne, der er præster; de er de religiøse autoriteter i mange fremskredne samfund. Det kvindelige: i dette tilfælde, er det feminine anerkendt som værende mere modtageligt for Åndens eller Guds retning, i racer, der er meget forskellige fra jeres egen, mens mænd generelt, eller i de fleste situationer, er det mandlige aspekt mere kompetent i fysisk eller praktiske tiltag.

Dette er ikke blot et menneskeligt fænomen eller en historisk præcedens alene i denne verden. Det er noget, der gælder i hele universet. I visse fremskredne racer er manden og kvinden blevet forenet til ét væsen for at få adgang til de færdigheder, som begge disse aspekter af Skabelsen kan give. Men det er ikke menneskenes realitet, og det behøver det heller ikke at være. For det mandlige og det kvindelige, det maskuline og det feminine, har begge enorme aktiver og egenskaber, der må dyrkes, og som skal dyrkes.

Det er grunden til, at dette kunne kaldes Kvindernes Tidsalder, kvinders fremgang – ikke kun til politisk fremtrædende stillinger, ikke kun til lederstillinger i erhvervslivet eller i kommercielle anliggender, men reelt indenfor religion og åndelighed.

Mens kvinder besidder store styrker, har de også svagheder og ulemper i den menneskelige familie. De er meget tilbøjelige til at lade sig overtale. De er meget modtagelige for at lade sig påvirke af social sammenhængskraft og accept. De er meget modtagelige overfor vanskelighederne ved at møde uenighed og misbilligelse. Og de kan blive vrede og have problemer over ekstremt små og ubetydelige ting. Men på trods af alt dette har de en naturlig evne til at genlyde, at tage sig af, at opretholde og vedligeholde og sørge for de større ressourcer i livet, som af natur er ikke-materielle.

Alle mennesker har materielle behov og åndelige behov. Åndelige behov kan ikke opfyldes ved at opfylde materielle behov, men før materielle behov er opfyldt, kan de fleste mennesker ikke for alvor tage åndelige behov under overvejelse. Men de er forskellige, ser du. Når først visse fysiske krav, med hensyn til mad, vand, husly, sikkerhed og så videre, i livet er tilfredsstillede, begynder du at tage en større række af behov under overvejelse. Disse er måske psykologiske og følelsesmæssige af natur, men psykologiske behov slår bro til éns dybere åndelige behov.

Ultimativt er det største åndelige behov det samme i alle mennesker, og det er at finde og opfylde sin specifikke mission med at komme til verden. Dette gælder uanset éns kultur, éns religion, éns familieforhold, éns økonomiske situation og så videre. Men for seriøst og ansvarligt at kunne tage dette under overvejelse, må I have visse materielle behov opfyldt. Det er det første krav.

Da materiel forsørgerskab historisk set primært er faldet på mænd, har kvinder kunnet dyrke forsørgerskab på andre niveauer – i langt højere grad på det psykologiske og følelsesmæssige og åndelige niveau, og de er naturligt begavet til at gøre dette. Det er tåbeligt at tro, at kvinder kommer til at fortrænge mænd med hensyn til at sørge for materielle behov. Mens kvinders største magt er empatiens magt, tjenestemagten, står de overfor de samme problemer med frygt, lyst og præference, som mænd gør, men de har dog disse naturlige aktiver i stort overflod. At nægte dem muligheder indenfor religion og åndelighed er en stor fejltagelse og en dyr en.

Åndens anliggender er anderledes end folks kommercielle og materielle anliggender og bør ikke forveksles. I intet tilfælde burde stat og religion være det samme. Det har historisk set vist sig at være katastrofalt. Det store offer ved at forsøge at forbinde disse er selve religionen, som bliver et redskab for staten, brugt som en form for manipulation og overtalelse, for selvretskaffenhed og fordømmelse af andre.

Folk forsøger at forenkle tingene og gøre alting ens, men tingene er ikke ens, ser du. Naturen udtrykker sig forskelligt i forskellige sammenhænge. Og selvom der stadig vil være kvinder, der vil være fantastiske forretningsledere og politiske ledere, og der stadig vil være mænd, der vil være fremragende religiøse lærere og ledere, er der en naturlig orientering, der giver det feminine, kvinden, fortrinnet.

Tænk dog ikke, at hvis kvinder ledede religionen, ville verden på magisk vis blive forvandlet, for det er ikke tilfældet. Men mulighederne for at bevare religionen og for at bevare religionens ånd i alle traditioner ville være forbedret.

I har stadig brug for folk til at drive organisationer og til at tage sig af økonomiske fornødenheder og til at vedligeholde infrastrukturer og alt dette, men religionens ånd går tabt, når den udelukkende forenes med kommercielle og praktiske behov. Dens etiske grundlag eroderes væk; dens åndelige betoning eroderes væk; den bliver formaliseret, rigid, styret af regler og forskrifter; den bliver begrænset af statens styring, af politiske magter, økonomiske magter, og livet går ud af den. Den bliver muggen og statisk og undertrykkende som resultat.

Kvinder har en naturlig overlegenhed indenfor religion og politik. Det betyder ikke, at alle kvinder vil stige der, eller at det vil være alle kvinders formål. Bestemt ikke, men de, der er naturligt givet til dette – som har et formål, et virkeligt formål på denne arena – bør have mulighed for at påtage sig en større rolle.

Indenfor religionens og åndelighedens kontekst har du administratorer, du har formidlere og du har seere. Lad os bruge et øjeblik på at tale om dette.

Det er afgjort administratorer, der driver organisationer, der opfylder organisationers praktiske og økonomiske behov, der er involveret i at fremme undervisningen eller mulighederne eller det gavnlige ved en organisation.

Formidlere indenfor en åndelig eller religiøs kontekst er de mennesker, der tjener folk, med hensyn til mere grundlæggende følelsesmæssige, psykologiske og åndelige behov.

At være seer er dog en meget sjælden rolle og kræver en helt særlig forberedelse. Hvis en person, der har visionens gave, ikke er velfunderet som menneske, ikke er stærk i deres livs Fire Søjler – deres relationer, deres helbred, deres arbejde og deres åndelige udvikling – kan deres vision i høj grad misbruges og misfortolkes.

Gennem århundreder har mænd været så bange for kvinders magt og muligheden for at kvinder stiger i samfund og kultur, at de reelt har nægtet sig selv aktiverne og fordelene ved disse færdigheder. Og civilisationen som helhed er af denne grund blevet retarderet og tilbageholdt og dens fulde potentiale ikke erkendt.

Der er meget få individer, der kan være seere, og ikke alle vil være kvinder, men disse gaver er blevet givet til det feminine i langt større overflod, og der er kvinder i dag, som er beregnet til at være seere. Det er deres formål. Det er deres mission.

Men måske er de blot tildelt vedligeholdelsesopgaver i en familie, indenfor deres kulturer og samfund. De holdes tilbage af deres egen lokale religion og kulturelle skikke. Og deres større formål bliver ikke erkendt. Deres store mulighed er lukket for dem.

Blot fordi du er født med et formål, betyder ikke, at verden vil tillade dig at påtage dig det. Derfor er frihed så vigtig – friheden til at tænke, friheden til at udtrykke sig, friheden til at skabe. Men ultimativt er det friheden til at finde sit formål og opfylde det.

Især i løbet af det seneste århundrede, er kvinder langsomt steget, [repræsenterende] kvinders overtag i mange kulturer – ikke i alle kulturer, men i mange kulturer. Dette er en naturlig udvikling, som Vi har sagt. Det må ske. Og den menneskelige race vil være langt bedre stillet. At holde kvinder tilbage og alene tildele dem huslige pligter er en stor fejltagelse. Det vil fornægte den menneskelige familie langt større ressourcer, ressourcer, der ellers ville være tilgængelige.

Forvirringen omkring mandlige og kvindelige roller, den maskuline og den feminine, har ført til stor retardering i menneskelig udvikling og stort misbrug af mennesker i mange kulturer gennem tiderne. At indskrænke kvinder til børneopdragelse og huslige pligter og minimale beskæftigelsesmuligheder er en stor fejltagelse, og hvor end det finder sted, i en hvilken som helst kultur, vil pågældende kultur lide som følge heraf.

Indtil for nylig blev kvinder i de fleste samfund i verden anset for blot at være mænds besiddelse – en værdifuld besiddelse, men en besiddelse, noget man kunne købe eller sælge eller bytte med eller tilintetgøre – og det er en af grundene til, at menneskelig civilisation har udviklet sig så ganske langsomt.

Hvorfor har det taget menneskeheden så lang tid at gøre fremskridt? Det er ikke blot energiens eller teknologiens grænser, der har holdt jer tilbage. Det er grænserne ved mænds og kvinders roller. Det er tyngden af historien og traditionen. Det er forventninger om børn.

Så, hvordan vil en kvindes talenter, en kvinde, der er bestemt til at være formidler indenfor religion og åndelighed, nogensinde blive erkendt, i en kultur, der ikke tillader hende at påtage sig nogen rolle i denne sammenhæng? Og vil hun ikke lide som følge af ikke at kunne leve op til sin kulturs forventninger og krav?

Der er mange ulykkelige og dysfunktionelle mennesker i dag rundt om i verden, som er havnet i disse omstændigheder, fordi deres naturlige udvikling er blevet kvalt og undertrykt. Og hvad koster det ikke samfundet at have dysfunktionelle mennesker? Hvad koster det ikke samfundet at skulle betale prisen for misbrug og folks mange selvdestruktive handlinger? Hvad koster dette ikke samfundet?

Men den endnu større pris, som ikke erkendes er, at disse individer ikke har kunnet yde og udtrykke deres eget formål med at være her, og de gaver, der ville være kommet herfra, som ikke bare er deres personlige kreationer, men faktisk er gaver fra Ånd, gaver fra Gud.

Nu er det sådan, at mange kvinder af ambition eller usikkerhed kan stræbe efter at have disse større roller, men disse roller er måske ikke ment for dem. Det er et spørgsmål om anerkendelse og bør ikke indskrænkes af stammemæssige eller religiøse eller politiske begrænsninger.

I mange avancerede kulturer i universet er seere anerkendt blandt de Gamle og er udvalgt og specielt trænet til deres fremtidige roller. Det samme gælder for formidlere. Det samme gælder for folk med tekniske evner. Deres talenter erkendes i en tidlig alder, og de får alle forskellige former for uddannelse, for at forberede dem på at udtrykke og bruge deres naturlige evner.

Et andet meget uheldigt aspekt ved at begrænse kvinders opstigen er, at drenge og piger bliver sat sammen alt for tidligt. De har en tendens til at efterligne hinanden. De konkurrerer med hinanden. Og de opfordres til at påtage sig traditionelle roller indbyrdes, hvilket forhindrer både de unge drenge og de unge piger i at dyrke og erkende deres egne naturlige evner og tilbøjeligheder.

Alle forventes at parre sig og stifte familie og have romantik. Så børn programmeres til at have romantik, når de er fem år gamle, gennem medierne og alle kulturens billeder. Det gælder så mange steder i dag.

Hvordan kan folks individuelle talenter og evner nogensinde erkendes under disse indflydelser? Det er som at forberede alle drenge på at være soldater og intet andet. Og tabet for samfundet er uoverskueligt – tabet af talenter, tabet af inspiration, tabet af folks naturlige orientering.

Unge mænd og kvinder bør have meget lidt kontakt med hinanden, indtil de har haft tid til at forstå sig selv og tid til at overveje deres egne tilbøjeligheder og styrker og følelse af retning i livet. At slå dem sammen og påvirke dem til at have social omgang med hinanden for tidligt er ekstremt ødelæggende. Det er svært nok for unge mennesker at håndtere alle de modsatrettede påvirkninger i samfundet som helhed, og så oveni at skulle tage sig af det modsatte køn i så tidlig en alder.

Det er vigtigt for forældre overalt, at de over tid ser efter, hvilke tegn der bliver givet dem fra deres børn, om deres børns tilbøjeligheder og styrker, svagheder og naturlige evner, i stedet for at stille forventninger og krav til deres børns præstationer. Nogle gange kan dette ikke skelnes, før barnet når den unge voksenalder.

Men at give et ungt menneske opmuntringen og undervise dem i Kundskabens Vej, så de kan få adgang til denne større intelligens, som Gud har givet dem, er måske den største gave, en forælder kan give et barn, udover at sørge for deres grundlæggende materielle behov.

Verden ville i dag se anderledes ud, hvis kvinder fik lov til at stige. Den ville ikke på magisk vis være vidunderlig; den ville stadig have mange problemer. Men I ville have færre mennesker i verden i dag og I ville være bedre forberedt på de Store Bølger af forandring, der kommer til verden – forringelsen af jeres naturlige miljø, ændringen i jeres klima, verdens svindende ressourcer og så videre.

Der ville være bedre og klogere lederskab indenfor religion og åndelighed. Dette sker nu naturligt, hvor kvinder søger at få disse muligheder, hvis de overhovedet er tilgængelige for dem.

Det Nye Budskab fra Gud opmuntrer kvinder til at stige og påtage sig disse større ansvarsroller. Det er ikke magt, der lægges vægt på her; det er ansvar. Du søger større ansvar, ikke større magt. Magt uden ansvar er destruktiv. Den er arrogant. Den er selvtjenende. Og den fører stor skade med sig.

Der vil naturligvis være stor modstand fra mange mænd, som altid har været bange for kvinder og bange for hvad kvinders fremkomst kan betyde for dem. Men der er en naturlig overlegenhed her. Det er ikke meningen, at det skal fortrænge mænd eller berøve mænd noget eller gøre mænd mindre end de virkeligt er, for de har også større ansvar, som endnu ikke er erkendt og genvundet.

Kvinders visdom må komme i forgrunden, hvis samfundet skal gøre fremskridt, hvis menneskeheden skal tilpasse sig verdens omskiftelige forhold og hvis større konkurrence, konflikter og krig skal undgås. Disse naturlige begavelser må gives frihed til at komme frem, ikke kun for de involveredes velbefindende, men for hele verdens og hele menneskehedens velbefindende.

Kvinder må være ubundne, og de må frigøre sig fra smålighed og uvidenhed og arrogance. De må lære at kontrollere deres følelser. De må lære visdommen i at skelne. De må have muligheder for at uddanne sig. De må få større ansvar på områder, der tidligere blev nægtet dem. Der må være tilstrækkelig tillid mellem mænd og kvinder til at lade denne naturlige fremkomst finde sted.

Det Nye Budskab understreger dette, fordi det er en vigtig del af at give hvert enkelt menneske mulighed for at skabe forbindelse til Kundskab, den dybere intelligens, som Gud har lagt i hver enkelt menneske. I dag er de fleste mennesker uvidende om tilstedeværelsen af Kundskab og kan ikke reagere på den vejledning og den beskyttelse, som Kundskab giver.

Så, det at tage Trin til Kundskab er essentielt og repræsenterer det grundlæggende fokus i al reel åndelig udvikling og religiøs uddannelse. At lære nogen at recitere Skrifterne eller at prise Gud er ikke rigtigt at imødekomme vedkommendes åndelige behov. Det kan være vigtigt for deres fremtidige rolle, det kan have betydning for dem individuelt, men grundlæggende er formålet med al åndelig udvikling og religionsundervisning i sin sandeste forstand at opbygge en forbindelse mellem dit tænkende sind, som er et produkt af alle verdens påvirkninger, og det dybere sind i dig, som Gud har skabt i dig – for at beskytte dig, vejlede dig, holde dig fra skade og føre dig til det større formål, der har bragt dig til verden, et formål kun selve Kundskab kender og forstår, idet det er hinsides intellektets rækkevidde, hinsides menneskelig spekulation, menneskelig ambition, menneskelig teologi.

Det er derfor religion i verden i dag på så mange måder ikke tjener sit grundlæggende formål, som er at bringe mennesker tættere på Gud. At bringe mennesker tættere på Gud betyder, at man bringer dem tættere på det som Gud har lagt i dem – ikke tættere på en ideel Gud, ikke tættere på en tro på Gud, ikke nødvendigvis tættere på en traditionel tro på Gud, men faktisk tættere på det som Gud har lagt i dem, som i det Nye Budskab kaldes Kundskab.

Kun Kundskab ved hvem du er og hvorfor du er her, hvem du søger at finde i verden, hvad du søger at opnå, hvor din gave ultimativt skal gives, de trin du må tage undervejs, de attraktioner du må undgå, de muligheder du må reagere på, de steder du må hen, de steder du ikke skal hen, de mennesker du skal møde, de mennesker du ikke skal omgås, de fristelser du skal afvise og den dybere fristelse at følge i dig selv – fristelsen givet af Gud.

Mænd og kvinder står lige overfor denne udfordring. Mænd og kvinder står lige overfor forhindringerne med hensyn til at tage Trin til Kundskab. Men kvinder har de fleste steder en større ulempe, idet at muligheden, værdien af deres Kundskab, ikke sættes særlig højt. De bliver blot brugt som redskaber for deres familier, deres kultur, deres landsbyer, deres stammer, deres nationer.

Dette må ændres, ellers vil menneskeheden ikke komme videre. I vil forblive en primitiv stammekultur, der ikke er i stand til at fungere i en verden af svindende ressourcer; tilbøjelig til konkurrence, konflikt og krig; og jeres religioner vil fortsat være et redskab for staten – bundet af historie og tradition og kvælende for Åndens sande udtryk.

Religion er afgjort i dag ekstremt vigtig, med sin etiske lære og ved at opretholde og give en vej til at opleve hver enkelts Guddommelige natur og hvad den Guddommelige natur beder hver enkelt om. Men religion er så mange steder faldet under statens dominans og er i nogle tilfælde endda forenet med staten. Det kan ikke være. Det er i bund og grund usundt.

Alle de sande Budbringere fra Gud, der er kommet til verden, var Budbringere, der i næsten alle tilfælde var fri af staten. Uanset om de blev betragtet som helgener eller kættere, måtte de operere udenfor regeringens- og kulturens diktater. Måske tilpassede de deres lærer, så de kunne have mulighed for at undervise og yde, men de opererede under et meget anderledes vejledningssystem – et indre vejledningssystem, som Gud har lagt i dem, et indre vejledningssystem, der lever i hver enkelt menneske som deres største potentiale.

En af de store tragedier ved menneskelig fattigdom, som er så udbredt i verden i dag, og som har risikoen for at blive stadig større i fremtiden, er, at disse menneskers store aktiver aldrig vil blive opdaget, aldrig vil få lov at komme frem. De store videnskabsfolk, de store tænkere, de store politikere, de store religiøse ledere, menneskehedens store tjenere vil alle blive holdt under fattigdommens åg.

Og ikke kun vil deres liv blive ofret og holdt i en elendig forfatning, men også deres samfund vil lide. For den visdom, som samfund har brug for, for at udvikle sig og gøre fremskridt, vil blive fornægtet. Ud over menneskelig lidelse, er dette tragedien ved fattigdom.

I træder ind i Kvindernes Tidsalder. Det er tid til kvinders fremkomst – ansvarlige, etiske, kloge kvinder. Men de må også lære Kundskabens Vej. De må også høre det Nye Budskab fra Gud, for virkeligt at forstå, hvad der motiverer dem til at påtage sig en større rolle i livet. Denne forståelse eksisterer allerede visse steder i verden, men for de fleste mennesker er den ikke tilgængelig. Den er sjælden. Den er uvurderlig. Undervurdér ikke dens styrke.

Mange af menneskehedens fremtidige store ledere vil være nødt til at være kvinder. Det er deres skæbne. Det er det, de skal gøre. Hvis dette nægtes dem, vil menneskeheden ikke udvikle sig. Den vil forblive fanget af historien, af traditionen, konflikten og krigen.

Som formidlere og vedligeholdere er kvinder mere optaget af at etablere fred og samarbejde. I traditionel forstand må de få familier til at fungere, de må holde familier sammen, de må tage sig direkte af mennesker, intimt. Kan du se fortrinnet her?

Det er indenfor området af religion og åndelighed de fremragende færdigheder dukker op. Dette finder imidlertid sted i en større sammenhæng. Kvinder kan stadig have familier, men de har et større ansvar for at tage sig af mennesker på den specifikke arena, hvor de er bestemt til at tjene.

Det bør ikke afskrække dig fra det Budskab, der bliver givet her, at det Nye Budskab fra Gud er kommet gennem Budbringeren, som er en mand. For denne mand, denne Budbringer, erkender behovet for kvinders magt.

Vi taler ikke til dit intellekt, ikke til din sociale konditionering, ikke til dine ambitioner som et menneske, men Vi taler til din dybere natur, den natur, som Gud har skabt i dig – en natur, som ikke er et produkt af social, politisk eller religiøs konditionering, men er skabelsen af det Guddommelige i dig. Dette er ikke blot et potentiale; det er en dybere intelligens, langt klogere end dit intellekt.

Men hvor er det få mennesker, der nogensinde har fundet denne. Hvor er det få, der nogensinde har erkendt forskellen mellem Kundskab og deres tænkende sind. Den du er, er ikke dit sind. Du er ikke dine idéer og overbevisninger. Dine idéer og overbevisninger er bare en del af den måde, du navigerer i livet på. Hvem og hvad du er, er hinsides disse. Men hvor er det få mennesker i verden, der forstår dette.

Når du taler om at have et forhold til dig selv, taler du om at have et forhold til dit sind og din krop. Hvilket andet selv er der, end dit sande Selv?

Udfordringen for kvinder er til dels ikke at blive ofre for konkurrence om magten med mænd, for den er destruktiv. Det handler ikke om at fortrænge eller overmande mænd, for det er destruktivt. Det handler om at påtage sig større ansvar. Og i nogle tilfælde betyder det, at kvinden, individet, gå fremad uden en mand, uden en familie. Der er ingen garantier i denne henseende.

Dit åndelige kald er dit åndelige kald. Du kan ikke forhandle med det. Kvinder, der er kaldet til større tjeneste, må gå uledsagede ind i fremtiden. De kan ikke tage en mand med sig til at beskytte sig og forsørge sig og holde dem små. Måske vil de have et godt partnerskab med en mand, måske vil de ikke. Det er op til Kundskab og til deres eget individuelle design og kald.

Vi pointerer det her, så kvinder vil forstå, at de sætter forhold til mænd foran deres større kald. Dette er en af kvinders svagheder, en svaghed, der er blevet socialt konditioneret ind i dem, men som også repræsenterer et normalt menneskeligt behov. Men nogle gange må selv normale menneskelige behov fortrænges af et dybere åndeligt, Guddommeligt behov. Dette må komme først.

Det gælder både for mænd og kvinder. Hvis du skal finde dit kald i livet, må du sætte det som det højest prioriterede. Hvis dit formål med at komme her forlanger det, så er det af største værdi. At opfylde dine sociale forpligtelser eller dine biologiske drifter er ikke så vigtigt som dette, min Gud, for Vi taler om sjælens behov: sjælens behov er at finde sit formål og opfylde det i verden, under verdens omstændigheder.

Det er dette, der genetablerer din Guddommelige natur. Det er dette, der opfylder din forpligtelse til Gud. Det er dette, der afslutter konflikter i dig. Det er her din sande natur bliver integreret. Det er her din krop tjener dit sind, og dit sind tjener din Ånd, som de var designet til at gøre. Det er her dit liv samles. Det er her, du påtager dig større ansvar. Det er dette, der tilfredsstiller sjælens behov.

I træder ind i Kvindernes Tidsalder. Acceptér det. Favn det. Overvej det. Det Nye Budskab fra Gud vil lære dig den store mening med dette, og hvorfor det er så vigtigt for menneskeheden på dette tidspunkt i dens udvikling.

For det er ikke tidens ende. Det er tiden for en ny begyndelse. Det er æraen for menneskelig forening og menneskeligt samarbejde, for kun det vil redde menneskeheden fra den store fare, som den har skabt i verden og fra konkurrence fra andre former for intelligent liv i universet omkring jer. Det Nye Budskab fra Gud beskriver i detaljer, hvad disse to store fænomener betyder, og hvorfor de skal mødes med mod og forpligtelse.

Det Nye Budskab er blevet sendt til verden for at forberede menneskeheden på en fremtid, der ikke vil være som fortiden. Derfor må kvinder have en fremtid, der ikke ligner fortiden.

Og på samme tid skal mænd have en fremtid, der ikke ligner fortiden. Dette er den menneskelige forenings og samarbejdes tidsalder, for det er menneskehedens store behov på dette tidspunkt.

En voksende menneskehed, der lever i en verden med svindende ressourcer, vil forlange dette, og det er godt. Det er nødvendigt. Det er det, der kræves for at minimere menneskelig lidelse og vende sig bort fra konkurrencens, konfliktens og krigens store fristelse.

Det er meningen, at kvinder skal spille en større rolle i denne store overgang, at forberede verden på at blive genoprettet og menneskeheden på dens fremtid og skæbne i det Større Fællesskab, hvor menneskelig forening og samarbejde og fremkomsten af kvinder vil være påkrævet.